Vægtneutral sundhed
Slankekursforstyrrelser varierer fra person til person, men fælles for mange af mine patienter er følelsen af at skulle ændre sig selv for at opnå respekt, accept og kærlighed. Dette kan være resultatet af samfundsnormer, mobning og kritiske kommentarer.
Mange tror, at vægten er problemet, og at vægttab er løsningen, hvilket også ofte forbindes med øget sundhed. Dette fører til et langvarigt ønske om vægttab, gentagne mislykkede slankekure og yoyo-vægt. Deres fokus er konstant rettet mod mad, krop og vægt, især vægttab og frygt for vægtøgning.
Mad- og motionsvaner er præget af kalorierestriktion, forskellige kure og træning med det formål at forbrænde kalorier. Perioder med succesfuld kontrol og vægttab bringer glæde og stolthed. Omvendt medfører perioder med tab af kontrol dårlig samvittighed, skyld og skam over at have spist mere end ’tilladt’.
Dette sker ofte, fordi de har spist for lidt i løbet af dagen, og kroppen derfor naturligt har brug for mere mad. De oplever en dyb utilfredshed med deres krop og en indre selvkritik, der fører til ubehag ved at se deres egen krop og en følelse af at være tykke, uanset deres egentlige vægt.
Dette får dem til at undgå sociale situationer, hvor andre kan se deres krop. Deres forhold til sig selv, mad og spiseadfærd kan beskrives som et pendul, der svinger mellem to yderpoler. Den ene side anses som “rigtig” og “sund”, mens den anden side ses som “forkert” og “usund”.
De bliver præget af en “alt eller intet” tankegang, hvilket fastholder dem i en negativ cyklus af kontrol, skam og utilfredshed med egen krop. Denne ubehagelige følelse af forkerthed og utilfredshed gør det svært at deltage i sociale aktiviteter, hvilket yderligere forstærker isolationen og forværrer den negative selvopfattelse. Det er en ond cirkel.
Forkert vs. rigtigt
Madrestriktioner og kalorieunderskud udløser de samme biologiske mekanismer, uanset din placering eller vægt. Dette indebærer, at kroppen forsøger at tilpasse sig for at overleve med den mad, der er tilgængelig. Nogle af de biologiske reaktioner inkluderer:
Disse mekanismer er uden for din kontrol og underminerer muligheden for at opnå vægttab gennem kalorieunderskud. Faktisk kan disse processer føre til øget fedtlagring, hvilket resulterer i vægtøgning i stedet for vægttab.
Udover de biologiske reaktioner har slankekursforstyrrelser også betydelige psykologiske og sociale konsekvenser. Du kan opleve skam og utilfredshed med dig selv, hvilket kan føre til tilbagetrækning fra sociale situationer, hvor mad eller fysisk aktivitet er involveret. Dette kan påvirke dit arbejde og sociale liv, da koncentrationsbesvær og frygt for andres meninger kan forringe din præstation og lyst til at interagere med andre.
Du kan også opleve nedtrykthed, opgivenhed og manglende lyst til at være sammen med andre, selv familie og venner. Disse psykologiske følger understreger behovet for hjælp til at bryde ud af slankekursforstyrrelsen, så du kan leve dit liv fuldt ud igen.
Der er mange gode grunde til at søge hjælp for at komme ud af en slankekursforstyrrelse. Ved at forstå kroppens og psykens reaktioner kan du tage de nødvendige skridt for at genvinde kontrollen over dit liv og opnå en sund balance uden slankekure.
Den nyeste forskning fremhæver, at vægt er et komplekst emne påvirket af grundlæggende biologiske og fysiologiske faktorer. Disse faktorer betyder, at slankekure sjældent resulterer i varige vægttab. I medierne og forskningen ses en stigende erkendelse af, at tynd ikke nødvendigvis er lig med sund.
Vægt reguleres i et komplekst samspil af faktorer uden for vores kontrol. Sammenhængen mellem madindtag, fysisk aktivitet og vægt er langt mere kompliceret end tidligere antaget. Sundhed afhænger ikke kun af vægt og vægttab. Følelsen af at være ‘for tyk’ er faktisk farligere for vores sundhed end at have en høj vægt. En stabil høj vægt er sundere end yoyo-vægt, og BMI (Body Mass Index) er ikke en præcis indikator for kroppens sundhed.
Forskningen viser, at kroppen naturligt forsvarer den vægt, den har, uanset om vægten er høj eller lav. Dette betyder, at slankekure for langt de fleste mennesker ikke fører til vedvarende vægttab. Tværtimod øger slankekure risikoen for at udvikle et forstyrret forhold til mad, krop og vægt, samt udvikling af spiseforstyrrelser. De få personer, der formår at opretholde et større vægttab over længere tid, udviser ofte adfærd, der minder om adfærden ved en spiseforstyrrelse, med vedvarende, daglige kalorierestriktioner og høj fysisk aktivitet.
Vægttab er mindre vigtigt for vores livslange sundhed, så længe vi spiser mad, vi kan lide, i de mængder vores krop har brug for, bevæger os regelmæssigt, drikker alkohol i begrænsede mængder og undlader at ryge. Vægtstigmatisering har alvorlige psykologiske konsekvenser, som kan føre til negative tanker om sig selv og undgåelse af at leve livet fuldt ud. Desuden kan vægtstigmatisering og diskriminering i sig selv have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Store kroppe har et naturligt større energiforbrug, fordi hele kroppen vokser – ikke kun fedtdepoterne. Derfor har personer med høj vægt brug for et større kalorieindtag.