Viden om spiseforstyrrelser

Anoreksi

“At tælle kalorier og veje mig selv blev en besættelse.
Det var det eneste jeg kunne tænke på morgen og aften”

— Patient med anoreksi

Anorexia nervosa er en alvorlig spiseforstyrrelse, hvor en person har en ekstrem frygt for at tage på i vægt og derfor spiser meget lidt eller slet ikke. Dette fører til, at personen taber sig meget og bliver usundt tynd.

Mennesker med anoreksi ser ofte sig selv som overvægtige, selvom de er meget undervægtige. De kan også have en stærk trang til at træne meget for at tabe sig yderligere. Anoreksi er en psykisk lidelse, der påvirker kroppen, og det kan være svært at overvinde uden hjælp.

Det er vigtigt at søge støtte fra sundhedsprofessionelle, familie og venner, hvis man har mistanke om anoreksi hos sig selv eller en anden.

Læs mere på Foreningen Spiseforstyrrelse og Selvskade

Bulimi

“Selvom jeg vidste , at det var usundt, følte jeg mig magtesløs.
Trangen til at spise og derefter at kaste op var stærkere
end min vilje til at lade være.”

Patient med bulimi

Bulimi er en spiseforstyrrelse, hvor en person har episoder, hvor de spiser store mængder mad på kort tid og derefter prøver at slippe af med det igen ved at kaste op, bruge afføringsmidler eller træne overdrevet meget.

Dette mønster kaldes også “overspisning og udrensning”. Mennesker med bulimi kan have en normal vægt, men de er ofte meget bekymrede for deres kropsform og vægt. Bulimi kan være svært at opdage, fordi de, der lider af det, ofte skjuler deres vaner.

Det er vigtigt at få hjælp fra sundhedsprofessionelle, da bulimi kan føre til alvorlige sundhedsproblemer både fysisk og mentalt.

Læs mere om bulimi på Foreningen Spiseforstyrrelse og Selvskade

BED – Tvangsoverspisning

“Jeg kunne ikke stoppe med at spise, selv når jeg var mæt.
Jeg følte mig fanget i en cyklus af overspisning og skam”

— Patient med BED – Tvangsoverspisning

Binge eating disorder, eller tvangsoverspisning, er en spiseforstyrrelse, hvor en person ofte spiser meget store mængder mad på kort tid, selv når de ikke er sultne. Disse episoder følges ofte af følelser af skam, skyld eller fortrydelse.

I modsætning til bulimi forsøger personer med binge eating disorder ikke at kaste maden op eller på anden måde slippe af med den igen. Dette kan føre til overvægt og andre sundhedsproblemer som diabetes og hjertesygdomme.

Det er vigtigt at søge hjælp fra sundhedsprofessionelle, da tvangsoverspisning er en alvorlig tilstand, der kan behandles med den rette støtte og behandling.

Læs mere om tvangsoverspisning på Foreningen Spiseforstyrrelse og Selvskade

Hvad er ARFID?

Avoidant/Restrictive Food Intake Disorder (ARFID) er en spiseforstyrrelse, der kendetegnes ved et meget begrænset fødeindtag – ikke på grund af kropsbillede eller vægtkontrol, men på grund af sensoriske udfordringer, frygt for ubehagelige oplevelser ved spisning eller en generel manglende interesse i mad.

Personer med ARFID kan opleve:

  • Ekstrem kræsenhed eller undgåelse af bestemte madgrupper
  • Angst for at spise på grund af tidligere kvælnings-, opkast- eller smerteoplevelser
  • Lavt energiindtag, hvilket kan føre til vækst- eller ernæringsmæssige problemer

ARFID adskiller sig fra andre spiseforstyrrelser, da det ikke handler om frygt for vægtøgning, men i stedet om en stærk afvisning eller undgåelse af visse fødevarer. Behandlingen fokuserer på at udvide fødevareudvalget, mindske angst omkring spisning og sikre et tilstrækkeligt ernæringsindtag.

Har du eller dit barn udfordringer med meget begrænset spisning? Jeg kan hjælpe med tryg eksponering, strategier til at øge fødevareindtaget og støtte til at finde en balance, der fungerer for dig.

Hvordan føles det at leve med ARFID?

At have ARFID kan føles som at være fanget i en konstant kamp med mad. For mange er måltider forbundet med angst, ubehag eller endda frygt. Det kan være en oplevelse af:

  • Sensorisk overvældelse – Teksturer, smage eller lugte kan føles overvældende eller direkte ulidelige. Nogle beskriver det som at spise noget, der føles forkert eller “forkert i munden”, næsten som om kroppen reagerer med afsky.
  • Frygt for ubehag – Mange med ARFID har oplevet kvælning, opkast eller stærkt ubehag i forbindelse med mad og frygter, at det skal ske igen. Det kan gøre det svært at prøve nye fødevarer eller spise i sociale sammenhænge.
  • Manglende sultfornemmelse – Nogle føler simpelthen ikke en naturlig lyst til at spise og glemmer det ofte. Mad bliver en pligt fremfor noget, man ser frem til.
  • Sociale udfordringer – At spise ude eller være til middagsselskaber kan være stressende. Der kan være skam forbundet med at skulle forklare sin selektive spisning eller frygten for at være til besvær.
  • Fysisk træthed og energimangel – Når kosten er meget ensidig, kan det føre til næringsmangel, træthed og lav energi. Nogle oplever svimmelhed, koncentrationsbesvær eller vækstproblemer.

At leve med ARFID handler ikke om “bare at være kræsen” – det er en reel spiseforstyrrelse, der kan påvirke livskvaliteten betydeligt. Heldigvis er der hjælp at få! Med en tryg, gradvis tilgang kan det blive lettere at udvide sit madudvalg og genfinde glæden ved at spise.

Skriv til mig her

Har du spørgsmål til forløbet?

Er du i tvivl om et Safe Plate forløb er noget for dig?
Kontakt mig endelig via formularen eller giv mig et kald på 60 59 45 50, for en uforpligtende snak.
Jeg ser frem til at høre fra dig. 🙂